onsdag den 19. februar 2014

Selfie med storfamilie

Karen og jeg, der ellers aldrig ser tv, har rodet os ind i et selskab, der mødes på skift hos hinanden og ser 'Arvingerne'. Ja, altså, først når vi har spist en bedre middag. De fleste af os skal op på arbejde, så det udvikler sig ikke til nattesæde ved denne lejlighed.
Er det en fjernsynsklub eller en madklub? Vi ved det ikke rigtigt, men modellen kan anbefales.
Det er gode venner fra sejlklubben: Eva, Heidi, Michael, Ida, mig sæl, Morten og Karen.
Vi er hjemme hos os sæl', hvor vi serverede ungarsk gullaschsuppe efter fru Knudsens opskrift. Den kan også anbefales.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar