En tur til Hundige & Omegn II

Da jeg var færdig med Bruce Kirbys sejlbåd, gnavede sulten og jeg kiggede mig lidt omkring. Jeg har ikke været i Hundige havn før og den er kæmpestor, en del af Køge Bugt Strandpark. Klubben hedder også SKB, Sejlklubben Køge Bugt.
Jeg fik øje på en hel masse brandbiler og Falckbiler og gik derover; det ku' jo være en interessant redningsøvelse, sejlerinstruktøren burde overvære.
Det viste sig at være celebreringen af et nyt redningssamarbejde med kommunen og udstationering af en superredningsbåd.
Den blev døbt i billigt skum, og der var taler - og min livret, gratis frokost, i form af landgangsbrød og øl.




Bagefter viste helikopterfolkene, hvordan de hentede en mand op fra den nye gummibåd.

En tur til Hundige & Omegn I

I dag var jeg i Hundige havn for at se på en Bruce Kirby-konstruktion, Sonar, der kunne være en god skolebåd, fordi den har et stort cockpit og kun en lillebitte kahyt, der lige har plads til eftermiddagskaffen & lidt tøj. Vores nuværende skolebåde har et lille, snollet cockpit, hvor der knap er plads til tre elever, og en stor, komfortabel kahyt, som vi ikke bruger.
Den her så rigtigt godt ud, lige det vi skal bruge. Bruce Kirby siger selv, det nok er den bedste båd, han har tegnet. Og han har tegnet rigtig mange, bl.a. Laserjollen, der er en verdenssucces.

Plettet voldsnegl

Vi har fået en ny sneglefætter i haven. Faktisk så vi de første eksemplarer sidste år, hvor den iberiske skovsnegl :-( også gjorde sin entré. De nye indbyggere ser ud til at være plettet voldsnegl, som kun findes ganske få steder i Danmark, bl.a. på Christianshavns Vold. Og altså i vores baghave - forleden aften talte jeg 15 store og mellemstore individer. De foretrækker mørke og kølighed og holder især til under vores bregne - men vover sig gerne ud i den store verden, når solen er gået ned.
Rygtet siger i øvrigt, at den plettede voldsnegl skulle være ganske velsmagende - faktisk franskmændenes foretrukne - og ikke fredet, som de mange vinbjergsnegle, der også bor i vores lille grønne oase.
Men vi har altså ingen planer om at spise vores sneglevenner!

Farmand til OL i Berlin 1936

Det er min far til venstre med cigaren


Det Olympiske stadion i Berlin 1936

Det er far, der står midt i billedet og ligner en langbenet Chaplin

De har hygget sig, drengene.

Alverden var imponeret og strømmede til olympiaden i Berlin. Leni Riefenstahls film blev senere godt modtaget alle vegne, også i København.
Min gamle far rejste til Berlin i 1936 sammen med et par af sine venner, for at se Berlin og Olympiaden og alt det fantastiske der skete dernede. Jeg tror, han blev ret imponeret.
Men det kunne ikke gøre Willy Thomsen til nazist. Under krigen blev han modstandsmand i en gruppe, der tog mod og distribuerede våbennedkastninger bl.a. i Dyrehaven.
I al beskedenhed deltog jeg selv. Tyskerne var på vej og mine forældre skulle ha' gemt en kasse håndgranater i en fart. Ned i barnevognen og mig tilbage igen ovenpå granaterne med dyne og det hele.

Billedsprog

Mette Muncks 4 billeder på debutantudstillingen på Galleri Krebsen hedder 'Rød grød med fløde'. Hvorfor tror du? Klik på billedet så bliver det større.

Fiskehejre i Christianias voldgrav

I de sidste par år er den store, før så eksotiske fugle blevet ret almindelig at se på fiskeri i voldgraven. De står helt ubevægelige i vandkanten ind til de pludslig hugger til en hundestejle eller en ålekvabbe. De er heller ikke så sky mere; denneher kunne jeg komme ret tæt på, som du kan se.
På Kaninøen, en lille ø, hvor der sjældent kommer mennesker og sletikke hunde, talte jeg engang en sen eftermiddag en flok på 19 fiskehejrer i et udgået træ der var væltet ud over vandet.

Stories from Hell

Den forgangne weekend blev tilbragt med fuld turbo på i den norske by Hell (et langspyt fra Trondheims internationale lufthavn) i selskab med muntre freelancere fra de nordiske lande.

Og det var alt andet end afslappende. Der var nemlig fuld fart på hele tiden både med meget interessante og tankevækkende oplæg spækket med stærke billeder, en masse kollegial snak på mange sprog, dejlig mad (især dessertbordet til frokost, som jeg idiot aldrig fik taget et billede af til bloggen! ;-) - og sociale 'events', som the Hellovision song contest, der blev afholdt ved den pittoreske Hell Gods-Expedition. Vinderen blev ikke uventet næste års værter: de finske freelancere, der sang som drukne krager ;-). Det danske hold blev de moralske vindere (vi var bare så gode!), hvilket nok var grunden til, at vi blev nummer sjok! :o)



Inden afskeden med Hell blev der lige tid til en lille udflugt ud i den norske natur med min nye Leica for at se på helleristninger.