lørdag den 12. december 2009

Afrikansk kultur på Nørrebro


Matoki helt fra Kenya til 35 kr/ kg.






Fisk fra fjerne lande.


Kassava blade er et vigtigt krydderi.




Søde kartofler kan man ikke undvære.


Nej, nej, det er ikke bare bananer; det er kogebananer. Smager dejligt grillstegt.

Står du pludselig en dag og mangler de rigtige råvarer til en ægte afrikansk middag, er der hjælp at hente hos Issiaga Sidibé på Ndr. Fasanvej, tæt på Nørrebro Station. Her ligger Danafrika, Natural & Organic International Food Store nede i kælderen i nr. 194.

Det er ikke kun en butik, men også en dansk-afrikansk kulturforening med mangfoldige aktiviteter, fra foredrag, lektiehjælp & sommetider om fredagen rigtig afrikansk mad til næsten ingen penge.

På søndag holder DanAfrika Kultur dansk-afrikansk julefest for børn og voksne.

Morfar


på Rådhuspladsen.

Fut i galleriernes fejemøg



Alexander Thastum & Mikael Brammer præsenterer årets kunstneriske julegave i Café Floss' kælder


Café Floss i Pisserenden er et af ungdommens mere exotiske og meget populære vandhulle





En af Danmarks mere bemærkelsesværdige billedkunstnere, Mikael Brammer, arbejder for tiden med et varemærkebranding projekt. Sammen med filosoffen Alexander Thastum har Mikael lavet 4 små bøger i pixiformat om filosofien bag kunstprojektet. Her den anden dag præsenterede Mikael og Alexander bøgerne, der nu kan erhverves i alle førende boghandler samlet i en signeret æske for 250 kroner. Den ideelle julegave, siger kunstneren.
Læs om Mikaels aktuelle projekter og, ikke mindst, fortids underholdende synder...

fredag den 11. december 2009

CO2 frit lys i Rådhuspladsens juletræ







Men der skal arbejdes for sagen: Jo mere du tramper i pedalerne, jo mere lys er der på træet. Og så er det dig, der får varmen, ikke klimaet.

Sidste gang vi skulle til Mali i Vestafrika, havde Karen fundet en genial gave, vi tog nogle stykker med af til vores venner: En lommelygte der lades op med håndsving. Ali Bocoum hev med et stort grin sin nye mobiltelefon frem, med en kraftig lysdiode i toppen. Noget må man ha', når natten er sort som kul og helt uden gadelamper som her i vores forkælede hjørne af verden.

Spirende plante



På Højbro Plads, lige ved siden af Absalon, skyder der her i vinterkulden en saftiggrøn spire op af en stor urtepotte.

Danmarks dejligste bif






Tine Blichman bag baren

Posthusteatret i kælderen overfor Domhuset på Nytorv, på hjørnet af Brolæggerstræde og Rådhusstræde, er åbnet igen, efter at ha' ligget underdrejet i nogle år fordi der var flyttet et uhæmmet støjende diskotek ind i det gamle posthus i stuen, der ødelagde enhver filmoplevelse.
Men nu er diskoteket heldigvis lukket & slukket og du kan igen se gode film i landets hyggeligste biograf i kælderen under det fhv. posthus. Selv om det ikke er noget stort sted, er der både en bar og en lille fin café med blomster og levende lys, hvor jeg tit har fået et godt glas sammen med Tine og Carsten. De har med egne hænder bygget hver en krog af stedet, der åbnede som kombineret biograf og teater i 1974, altid med skyhøj kvalitet og megen anerkendelse.
Karen & jeg har haft nogle af vores bedste filmoplevelser i den lille biograf, hvor Carsten Brandt kun viser film, han selv har importeret og virkelig brænder for, som den svenske instruktør Roy Andersons magiske og helt uforglemmelige 'Sange fra 2. sal'.
Det er Carsten, der har præsenteret danskerne for instruktører som Wim Wenders, Patrice Leconte, Eric Romer, Andrei Tarkovskij, Akiri Kurosawa...
www.Posthusteatret.dk kan du se det aktuelle repertoire.


onsdag den 9. december 2009

Gavmild Ulla Tørnæs

Ulla Tørnæs annoncerede her den anden dag i Udenrigsministeriets nyhedsbrev en bevilling på 1,2 milliarder gode danske kroner til klimatiltag i den 3. verden. Ja, jeg var sgu ved at falde ned af stolen, da jeg læste om denne i sandhed storslåede gavmildhed fra en borgerlig udviklingsminister: Det' sgu da løgn, tænkte jeg, men nej. 1,2 milliarder, faneme.

Imponerende. Lige indtil jeg læste Trine Pertou Machs nyhedsbrev fra MS: Tørfisken har bare nappet pengene fra u-landsbistanden, de penge, der i forvejen er bevilget til verdens fattigste.

Kom til at tænke på en Storm P.-tegning af en stor, tyk mand, der fodrer den lille hund med dens egen hale...