lørdag den 12. september 2009

En weekend på Saltholm



I begyndelsen af august tog Karen & jeg den lange tur syd om Saltholm og under Øresundsbroen. Langs Saltholms østkyst så vi masser af forskellige fugle og sæler på stranden. Svanerne havde samlet sig i store hvide flokke, mens de skiftede svingfjer.
Her føler man sig virkeligt langt væk fra civilisationen.



Engang var jeg mod broen, men flot er den sgu!



Havnen, Barakkebroen kaldet, ligger lidt for sig selv på nordenden af den flade ø. Her måtte vi selvfølgelig ind på vores tur Saltholm rundt.



Saltholm vil aldrig blive overrendt af store køkkenkrydsere; der er næsten kun plads til små både og hverken el, vand eller varmt bad. Dit skrald skal du pænt tage med hjem igen og hunde må sletikke medtages. Man kan heller ikke købe noget, kun lægge lidt mønt til museet eller lokummets vedligehold.



Men der er busforbindelse ind til skolen, museet og gårdene



Harerne er ikke så sky.



En af Barakkebroens faciliteter.



Havnestemning.





Samtalekøkken med millionkroners havudsigt. Husk at rydde op efter dig.



Sikke en udsigt! Og på knolden ude ved indsejlingen var vi fri for myg.



Den sydlige del af øen er forbeholdt fuglelivet en stor del af året.



Floraen er rig og varieret; her en af Fruens bittesmå favoritter



Kunne det være den stenalderkrake eller ege, som bådebygger Henning skriver om?



Vi så dem; de er respektindgydende store.



Her er en stor kleppert på sin plads i skyggen under træet på den saltholmske savanne.



Fårene er mere fredelige.



De er meget teknisk interesserede. Måske derfor, de har firkantede pupiller...



Masser af tidsler og tidselsommerfugle.

Der er 2 gårde og 12 huse på øen. På gårdene bor de 5 fastboende på Saltholm. Gårde og huse er privat område, som selvfølgeligt skal respekteres.
Færdsel på øen sker helt på eget ansvar.

En stor del af øen er fredet, så der er begrænset adgang i tiden 1. april til 16. juli. I den tid skal man, af hensyn til de ynglende fugle, stort set holde sig nord for Holmegården.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar